Forretningsmanden og udenlandsdanskeren, Bjørn Stiedl, udtager stævning imod køkkenfirmaets danske filial på Vesterbro i København.
Sagen opstår i forbindelse med, at Bjørn Stiedl i vinteren 2006 køber et køkken af Poggenpohl i København. Poggenpohl leverer køkkenet til Bjørn Stiedl i Paris i Marts 2007 og erkender i forbindelse med leveringen, at der er visse fejl og mangler ved det leverede. I efteråret 2007 forlader køkkensælgeren, som har solgt køkkenløsningen til Bjørn Stiedl firmaet, og omtrent samtidig forlader også den danske direktør Poggenpohl. Endelig opsiger det firma, som hidtil har forestår Poggenpohl Danmarks monteringer, samarbejdet i forbindelse med en større uenighed om det fremtidige samarbejde. Bjørn Stiedl er naturligvis bekymret over det store frafald blandt nøgleaktørerne omkring Poggenpohl, og frygter for om det vil medføre, at Poggenpohl ikke vil leve op til deres forpligtelse til at udbedre de fejl og mangler, som blev konstateret ved leveringen af hans køkken.
Da det hele trækker i langdrag, og Bjørn Stiedl endelig må erfare, at de aftaler som han har indgået med firmaet ikke vil blive overholdt, giver Stiedl Poggenpohl Danmarks nye ledelse et ultimatum: Enten færdiggøres arbejdet med det samme eller også instrueres franske håndværkere i at færdiggøre arbejdet på Poggenpohls regning. Poggenpohl Danmark afviser at færdiggøre deres arbejde i Paris og manglerne udbedres lokalt.
Forløbet har været præget af en usædvanlig turbulens, og Bjørn Stiedl kan ikke erindre tidligere at have været udsat for samme grad af manglende professionalisme fra en ellers normalt velrenommeret leverandør.
Der henstår nu en større regning for udbedringerne af den fejlbehæftede leverance, som Bjørn Stiedl nu vil indkræve ad rettens vej. Sagsanlæg forventes indgivet inden for de nærmeste måneder.
Bjørn Stiedl stævner Poggenpohl
Etiketter: bjorn, bjorn stiedl, bjørn, Bjørn stiedl, stævner poggenpohl