Heste af høj karat – med eller uden juveler

Prægtig bog om dyr og mennesker i Den Kongelige Stald på Christiansborg og om Kongehusets forhold til de ædle heste.

»Leveres uden juveler!«

Sådan lød et af kravene fra kongelig staldmester, major Peter Michael Mentz, da han sammen med Dronningens livkusk, Poul Erik Petersen i 2004, var i Tjekkiet for at købe nye heste til Den Kongelige Stald-Etat.

Valget var faldet på hingsten Espada, som det tjekkiske indenrigsministerium ellers havde udtaget til at indgå i avlen af de historiske hvide kladruberheste, og som desuden skulle repræsentere Tjekkiet ved det kommende verdensmesterskab i kørsel med firspand. Så det var med blødende hjerte, det tjekkiske stutteri gik med til at lade den pragfulde hest kastrere, inden den blev sendt til Danmark.

Ro og renlighed

Historien kan læses i pragtværket »De kongelige heste«, som journalisten, cand. mag. Eva Nitschke og fotografen Christina Hauschildt netop har udgivet efter at have fulgt de ansatte og arbejdet i Den Kongelige Stald på Christiansborg gennem to år.

Bogen fortæller hestens kulturhistorie med linjer tilbage til vikingetiden og om de kongelige stutterier gennem 500 år. Man får et indblik i en række monarkers syn på heste – også den nuværendes – og først og fremmest i livet til hverdag og til fest i den over 250 år gamle stald på Slotsholmen, hvor ro, renlighed og regelmæssighed stadig er god latin.

De hvide heste

Den hvide hest har altid spillet en særlig rolle som symbol og ved ceremonielle begivenheder, og prins Henrik, der selv er vokset op med heste – og hvis farfar havde 300 væddeløbsheste i sin stald i det daværende Fransk Indokina (nu Vietnam) – fik genindført dem i Den Kongelige Stald, efter at der i 82 år udelukkende havde været brune heste. I 1994 blev de første seks hvide hingste købt på verdens ældste eksisterende stutteri, nationalstutteriet Kladruby nad Laden i Tjekkiet, der har avlet heste i over 425 år.

Der findes i hele verden kun ca. 1.100 kladruberheste, der som det eneste tamdyr er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

I dag står otte af dem ifølge Kongehusets hjemmeside i den kongelige stald sammen med seks brune oldenburgere samt to, der tilhører Gardehusarregimentet.

Så – med eller uden juveler – er det heste af højeste karat, der traver rundt i de københavnske gader, eller som man kan nyde synet af i stalden, der i øjeblikket er under ombygning.

En glæde at ride

I bogen fortæller prinsesse Benedikte, der opdrætter Dansk Varmblod på slottet i Berleburg, om sin passion for heste, som hun deler med sin yngste datter, prinsesse Nathalie, der er professionel rytter på internationalt eliteplan. Prins Henrik, der var en ivrig rytter og kendt for sin frygtløshed, indtil en ryg- operation for en halv snes år siden satte sine begrænsninger, fortæller om glæden ved at ride i de naturskønne omgivelser omkring Fredensborg eller i Marselisborg Skov.

»Dressur interesserer mig overhovedet ikke,« siger Prinsgemalen, og her er han på linie med Dronningen, der som barn elskede at ride tidligt om morgenen sammen med kongelig berider Niels K. Gredsted i skovene ved Gråsten eller Fredensborg.

»En dugfrisk skov med råvildt, der står og græsser i lysningen – det er fuldkommen bedårende. Men jeg var altså ikke tilstrækkelig interesseret i ridning til at tage det sure med. Og det sure var at ride rundt og rundt i ridehuset på Christiansborg. De samme syv gråspurve lettede fra de samme tre hestepærer, hver gang man kom rundt i hjørnet af ridehuset. Og lige gråt og råt var der. Åh – bare lyden af disse gråspurve,« siger dronning Margrethe i bogen.

I »De kongelige heste« lærer vi også staldens nuværende medarbejdere at kende og møder flere af de tidligere, bl.a. den nu 96-årige Niels K. Gredsted og tidligere livkusk gennem 43 år Jens Christiansen.

Bogen, der er på 256 sider, hvoraf størstedelen er skønne billeder, er udkommet på Gyldendal og koster 349 kr.