Er du indehaver af en iPhone, så er aftensmaden reddet!
Som iPhone-bruger kan du nu downloade en samling af 300 favoritretter fra Karolines Køkken. Opskrifterne kan hentes kvit og frit sammen med billeder, indkøbsliste og ernæringsindhold.
»Den nye mobile kogebog til iPhonen er et led i vores satsning på digitale medier. Vi ser kogebogen som endnu en mulighed for at inspirere og understøtte forbrugerne omkring madlavningen«, siger Tove Færch, som er opskriftsansvarlig i Arla og leder af Karolines Køkken.
Svenskerne er foran
Arla Foods var allerede sidste år klar med en kogebog til mobiltelefoner, men iPhonen kræver en særlig applikation, som nu kan hentes via www.apple.com/dk/itunes/.
I Sverige blev kogebogen til iPhone lanceret i september 2008, og siden har svenskerne foretaget mere end 40.000 downloads.
Hovedparten af opskrifterne i den mobile kogebog er opskrifter på hovedretter for at hjælpe dem, der står ved køledisken klokken 17.00 og skal finde på et aftensmåltid.
Men der er også opskrifter på desserter, forretter og bagværk.
Karolines Kogebog til iPhone
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar