Direktøren valgte galoppen

Som 44-årig vinkede Nick Elsass farvel til rollen som chef i en af landets store virksomheder. I stedet har han åbnet et af Danmarks største stutterier samme med sin kone og søn.

En betagende smuk fuldblodshingst og dens ejer går tur på Sjælsøs jorde tæt ved Hørsholm flere gange om ugen. Manden kikker hegnene efter, mens hingsten brummer lidt efter hopperne bag hegnene. Ofte benytter de to lejligheden til en rask joggetur.

Hingsten Richard of York er en af landets fineste fuldblodshingste. Den har lagt navn til York Stutteri, og skønt den er på vej på pension, er den stadig konge af sine jorde.

Manden er 58-årige Nick Elsass. Født ind i old boys-netværket i dansk erhvervsliv som barnebarn af Sophus Berendsens første direktør, Ludvig. Nu fuldtids stutteriejer.

Nick Elsass gjorde i mange år, som omgivelserne forventede. International handelsuddannelse, job som underdirektør i Sophus Berendsen A/S og siden som adm. direktør for den største division i selskabet Berendsen Textil Service. Samtidig repræsenterede han i flere år Elsass-familiens store aktiepost i Sophus Berendsens bestyrelse.

Afsted hjemmefra hver morgen i jakkesæt. Talrige overnatninger på erhvervshoteller. Timelange møder og uendelige forhandlinger.

Samtidig fandt han tid til sin store passion. Galophestene.

I flere år brugte Nick Elsass alle weekender på at rakke landet rundt og ride folks heste gratis i væddeløb. Mere end 100 sejre blev det til. Samtidig stod han og hustruen Kiddy op hver morgen kl. kvart i fem og trænede væddeløbsheste.

Derefter tog de på arbejde. Hun som korrespondent hos A.P. Møller. Han som leder hos Sophus Berendsen.

»Jeg arbejdede hele tiden. Jeg havde 200 rejsedage om året og passede min ridning ved siden af. Det blev efterhånden mere og mere klart, at jeg risikerede at dø af en hjertestop på vej til et eller andet møde,« siger Nick Elsass og fortsætter:

»Faktisk følte jeg mig nærmest som ham manden med 10 tallerkener på en pind i Tivoli. Jeg for rundt for at holde alt i luften. Jeg fik udrettet en masse, men intet 100 pct. Og jeg tænkte, at det kunne ingen være tjent med.«

Så sagde han stop.

Beslutningen var kompliceret. Sophus Berendsen var gennemsyret af Elsass-traditioner.

Men 1992 bød på et sammenfald af tankevækkende begivenheder.

Nick Elsass forældre døde begge inden for kort tid. Samtidig var Berendsen Textil Service efter flere store opkøb blevet den største division i Sophus Berendsen koncernen.

»Der var nogle enestående muligheder for at udvikle Berendsen Textil Service. Men så tænkte jeg på, om det var det jeg ville. Og nej det var det ikke. Jeg ville hellere prøve at bygge noget op, hvor både jeg, min kone og vores søn havde hjertet med.«

»Jeg havde ikke gjort det, hvis mine forældre havde levet endnu. Som en klog mand en gang sagde, så har du dine forældre og bedsteforældres blæselampe i nakken. Min far ville aldrig have forstået min beslutning.«

Nick Elsass meddelte Sophus Berendsen, at han ville stoppe som direktør 1. juni 1993 og brugte derpå en del af sin arv efter forældrene på at købe Bregnerødgård i Nordsjælland.

Nick Elsass vil ikke sætte tal på arvens størrelse, men alene aktiebesiddelserne i Rentokil og Sophus Berendsen har formentlig haft nicifret værdi for arvingerne - Nick Elsass og hans tre brødre.

Hesteinteressen er ikke medfødt. Faktisk er Nick totalt autodidakt på det område.

Kiddy stod for hans eneste undervisning, da hun lokkede sin dengang 18-årige kæreste op på en af Cirkus Schumanns palominoponyer.

Samtidig kom en galoptræner fra den nærliggende Klampenborg Galopbane forbi. Han mente, at knægten skulle ride galopheste, eftersom han ikke var større end to poser sygevat.

Og det har han så gjort lige siden. Ja, det vil sige rent faktisk rider han ikke længere. Men hestene fylder en stor del af hans arbejdsliv og fritid. Ikke bare som opdrætter, men også som formand for Dansk Galop.

»Vore ambitioner som opdrættere er vokset undervejs. Først var målet at blive de bedste opdrættere i Danmark. Nu sigter vi mod at opdrætte væddeløbsheste, der også kan gøre sig virkelig godt i England,« siger Nick Elsass og indrømmer, at det er en stor ambition.

For få år siden købte danske galoptrænere heste op til det danske marked, som ikke kunne følge med i England. York har haft de første vindere i England, men ambitionen er at følge med, der hvor de store præmiepenge er.

Bregnerødgård er i dag byttet ud med Stumpedyssegård, klos op ad familiens hjem.

Alt hvad der er tilbage af den oprindelige gård er en allé og fire træer på gårdspladsen. Resten blev jævnet med jorden og bygget op som det vel mest moderne stutteri i Danmark i 1999.

Her er tre stalde med både løsdrift, folebokse med overvågningskamera og store hingstebokse. Desuden rummer området ridehal, kontor, boliger til bestyrer Jacob Jessen samt andre af de i alt ni ansatte.

Den 160 tønder land store grund er udlagt til et hav af folde med plads til gåtur imellem hegnspælene.

I bedækningssæsonen kommer 150-200 hopper udefra til hingstestationen, som både rummer fuldblodshingste og avlshopper til galopavlen og hingste til avl af rideheste.

Resultaterne taler for sig selv. York Stutteri har syv år i træk været mest vindende danske opdrætter på galopbanerne.

Samtidig begynder familiens dressuravl at være absolut værdig til at nævne i samme åndedrag som de ellers urørlige heste fra LEGO-ejer Keld Kirk-Christiansens Blue Hors Stutteri.

»Det er ikke nogen god forretning at være hesteopdrætter i Danmark. I Storbritannien kan en bedækning alene koste tre gange så meget som et føl her. Og tog du et polaroidbillede af økonomien lige nu, løb det ikke rundt. Men det gør det spredt udover et år, fordi vi har så stor en drift og egne hingste.«

Livet som opdrætter er fyldt med uventede begivenheder. Stutteriet har netop været tvunget til at købe ny avlshingst Binary File til erstatning for stjernen Richard of York, hvis sædkvalitet er styrtdykket.

Prisen er hemmelig, men ryger ifølge rygter formentlig over en mio. kr. Den endelige pris afhænger af hingstens evne til at levere sunde føl. Om de føl så kan vinde væddeløb, er der ingen garanti for.

Det ser nu ikke ud til at genere Nick Elsass, da han viser rundt på stutteriet, hvor han forsøger at tilbringe hver formiddag. Samtidig bruger han meget tid som formand i en af Danmarks mest formuende fonde, Helene Elsass Fond til fordel for spastisk lammede. Fondens formue er tæt på 1,4 mia. kr.

I dag har Elsass-familien intet at gøre med Sophus Berendsen, som ejes af engelske Davis Service Group Plc. Elsass var selv som bestyrelsesmedlem med til at sørge for, at englænderne i 2001 blev inviteret til at give et bud for at undgå en fjendtlig overtagelse fra ISS.

Men nu er der kommet et nyt familieforetagende til. Sønnen Alexander og svigerdatteren Karina arbejder begge i stutteriet med særligt fokus på væddeløbshestene, som de begge tumler i arbejde og løb med stor succes.

»De er begge to vanvittig dygtige. Jeg håber da - uden at det skal lyde for Kaj Holger-agtigt - at de har lyst til at tage over på et tidspunkt,« siger Nick Elsass.

En opgave er dog uomtvistelig hans både nu og i fremtiden:

Richard of York strækker utålmodigt hals fra sin store boks med vindue ud til gårdspladsen. Han venter på sin gåtur.