Rodeo, cowboyhat og nationalsang

Hesten kommer farende ud af båsen. Den bukker, hopper og sparker i forsøget på at få sin rytter af. Og nok også i forsøget på at få stroppen om dens nedre dele af. Vi er til rodeo i en lille landsby syd for Portland i Oregon.
Det er den 4. juli - den amerikanske uafhængighedsdag - og vi tager den på 110 procent amerikansk med cowboyhat, nationalsang og ærkepatriotisme i højttalerne.
Det er vildt at se rytterne holde fast med en hånd og nærmest ligge bagover på de iltre heste for at holde sig fast i 8 sekunder, så de kan få point. Vi sidder ved siden af søde amerikanere der forklarer os reglerne og fortæller dramatiske hiatorier fra andre rodeoer.
Jakob er ikke vild med foretagendet og selvom jeg nok har nemmere ved det, så er det svært helt at se bort fra dyremishandlingselementet.
Der er mange forskellige discipliner i showet blandt andet malkning af vild ko der først skal indfanges. Lassoindfangning af tyrekalve både ene mand og i par, hurtigridning rundt om kegler for kvinder og det allermest voldsomme tyreridning.
Det er ikke mange der bliver siddende længe nok til at få point, men den amerikanske mester er blandt rytterne og viser, hvordan det skal gøres.
Vi sidder i skyggen i 36-37 grader og showet varer tre timer. Vi henter vand og sodavand i pendulfart og oversætter for ungerne hvad rodeoklovnen siger, så de ikke mister interessen i de mange små pauser. Han laver et vildt og sjovt motorcykelnummer og så er ungerne på igen.
Til sidst da vi har været igennem alle disciplinerne - nogle af dem to gange - slutter der hele af med at mændene to og to skal indfange en vild hest, sætte sadel på og ride den over en målstreg.
Der er nok 12 heste og 12 par mænd og alt er kaos i rodeoringen. Vi hujer, griner, klapper og kommer med forskrækkede udbrud sammen med de tusindvis af andre tilskuere - alt efter hvordan det går for de forskellige hold. Og så pludselig sker det. En hest snubler i det reb den har hængende efter sig og den falder forover med rytteren på. Han kan rejse sig og ser uskadt ud, men hesten bliver bare liggende.
Det er lige foran os og det ser ikke godt ud. Dyrlæge og hjælpere komemr drønende til og slår cirkel om hesten. Efter et øjeblik bliver den trukket ud og speakeren siger, at den skal behandles udenfor, mens hans forsikrer om hvor meget de elsker deres dyr. Det er med en mat, flad og trist stemning, at vi går fra rodeoet.
Der er trafikkaos i den lille by og vi vælger at køre i den modsatte retning end alle de andre for bare at komme væk. Det fører os til Newberg, hvor vi checker ind på et billigt motel og skruer helt op for airconditionen.
To dage senere
DUUUUT.... DUUUUUUUTTT!!! Vi vågner for fjerde gang den nat af lyden af et godstog der så godt som kører igennem vores telt. Vi sover i en dejlig statspark lige op til Columbia River på grænsen mellem Oregon og Washington. Uheldigvis har de bygget jernbaner langs med floden på begge sider - og de bruger dem. Da det bliver lyst tæller vi vognene på et tog og når til 118.
Jakob og jeg er lidt irritable, fordi vi har sovet dårligt, Magnus gider egentlig ikke rejse mere og Jonathan og Bertram er sådan set ligeglade hvor vi er - bare vi slapper lidt af.
Så vi tager på almindelig campingplads 10 kilometer væk, hvor der både er legeplads og en lille swimmingpool og så holder vi weekend, Vi skal ikke se noget, faktisk skal bilen slet ikke startes. Og det er fedt. Vi spiser pandekagemorgenmad og slapper af.
Set i rejseliv.dk